Mange har valgt at synes godt om din Facebookside, men når du poster et opslag, når det kun ud til 10 % af dem – lyder det bekendt?
Det er et problem, som de fleste social media managers kæmper med, og det skyldes den sorteringsmekanisme, som vælger hvilket indhold, der skal vises i brugernes nyhedsstrømme.
Hvad er formålet med denne artikel?
Jeg ønsker at give dig en forståelse for Facebooks News Feed algoritme, herunder de faktorer der i dag spiller ind. Du skal ikke bruge denne viden til at forsøge at “game” algoritmen, men derimod til at forbedre din tekniske forståelse for de spilleregler, der gælder på Facebook.
God fornøjelse

[us_separator type="short"][ultimate_heading main_heading="Definitionen" sub_heading_margin="margin-bottom:32px;"]På Facebooks News Feed Algoritme[/ultimate_heading]

De fleste social media platforme indeholder i dag en nyhedsstrøm, hvor man ser historier fra de aktører (personer eller brands) man følger.
I nogle tilfælde er dette historier fra aktørerne selv – og i andre tilfælde er det historier, som aktørerne har delt.
I Facebooks spæde barndom så man alle historier i sin nyhedsstrøm – alt fra reelle opslag til historier om, hvilke brands ens venner likede.
Sådan er det stadig på andre platforme såsom Twitter og Instagram. Her er den eneste faktor … tid. Historierne vises simpelthen i omvendt kronologisk rækkefølge – hver dag, hele året rundt.
Det er dog ikke længere tilfældet på Facebook, som i takt med den kraftige vækst i aktører på platformen, måtte indse at en sorteringsmekanisme var nødvendig for at sikre kvaliteten af indholdet.
Forestil dig, at din morgenavis primært viste dig de historier, som den vidste du ville være interesseret i. Det ville resultere i en bedre oplevelse og give dig et bedre overblik over de historier, du finder relevante.
Sorteringsmekanismen, som sikrer dig det bedste indhold i din nyhedsstrøm på Facebook, bygger på en algoritme – en matematisk formel. For hver dag, der går, bliver denne mere intelligent, og indimellem laver Facebook nogle manuelle forbedringer baseret på input fra platformens brugere.
Disse har jeg listet længere nede i artiklen, da de er relevante, hvis du vil danne dig en forståelse for, hvilken udvikling nyhedsstrømmen har været igennem, og ikke mindst hvor den er på vej hen.

[ultimate_heading main_heading="De 3 kendte faktorer" sub_heading_margin="margin-bottom:32px;"]og den fjerde, som er mindre og mindre relevant[/ultimate_heading]

Du har måske lagt mærke til, at det typisk er de venner, du interagerer mest med, som du ser opslag fra. Dette gælder også for de Facebooksider, du følger, såvel som de Grupper, du er medlem af.
Ud af mine næsten 600 “venner” ser jeg kun opslag fra ca. 10 % af dem og det samme gælder de Facebooksider, jeg liker – her er tallet nok endnu lavere.
Dette skyldes, at man – ligesom i den virkelige verden – ikke opretholder relationen til alle sine venner. Hvis jeg over en længere periode ikke interagerer med en ven, vil relationsfaktoren formindskes.
Eksempler på interaktion er at like eller kommentere opslag – men at klikke på på et billede i et opslag for at se det i stor udgave eller på et link for at læse en artikel, personen har delt, tæller også.
Det samme gælder hvis man besøger vennens tidslinje og kigger lidt rundt. Prøv selv – og se hvordan du efterfølgende vil se mere fra personen i din nyhedsstrøm fremadrettet.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Sandsynligheden for, at dine likes ser dine opslag i nyhedsstrømmen, formindskes  hvis relationen ikke løbende vedligeholdes.
Du skal sørge for løbende at lave opslag, som dine likes er interesserede i. De behøver ikke like, kommentere eller dele det – det er nok, at de ser opslagsbilledet i stor udgave eller følger det link, du har postet.
[clickToTweet tweet=”Som virksomhed skal du opretholde relationen til dine likes!” quote=”Som virksomhed skal du opretholde relationen til dine likes!”]
Derudover er det vigtigt, at likesene på din Facebookside følger den, fordi de vil støtte op om din forretning eller fordi de ønsker at modtage dine opslag i nyhedsstrømmen.
Kræver du, at folk liker din Facebookside ifm. en konkurrence, vil du sjælendt opleve at de interagerer med andet end konkurrencer.
– Og så opretholdes relationen kun så længe, at du deler gaver ud.

Personligt ser jeg rigtig mange linkopslag i min nyhedsstrøm. Det skyldes, at jeg bruger Facebook som en avis, hvor jeg morgen og aften opdateres på nyheder fra især Jyllands-Posten, Berlingske og Metro Express.
Ligeledes er mange af mine “venner” inden for kommunikationsbranchen, hvorfor de deler artikler, som er relevante for mit erhverv.
Opslag med billeder og videoer ser jeg skam også, men typisk fra mine tættere venner, til hvem relationen er stærkere.
[clickToTweet tweet=”Facebooks algoritme ser på, hvilke opslagstyper en bruger typisk interagerer med.” quote=”Facebooks algoritme ser på, hvilke opslagstyper en bruger typisk interagerer med.”]
De fleste engagerer sig mest omkring opslag med billeder og videoer, hvorfor mange eksperter i flere år har prædiket om, at man primært bør anvende opslagstyper, som inkluderer disse.
Det er ikke forkert, men hvis du som virksomhed kun benytter en bestemt opslagstype, vil du også primært nå de personer, som interagerer mest med denne opslagstype – og ikke dem i din fanskare, som interagerer med andre typer opslag.
Derfor er min anbefaling følgende:
[clickToTweet tweet=”Lav forskellige opslagstyper på din Facebookside – og nå ud til flere af dine likes.” quote=”Lav forskellige opslagstyper på din Facebookside – og nå ud til flere af dine likes.”]
Video har den seneste tid vundet brugernes hjerter og derfor bør du prøve dette format af. Ellers har billeder i lang tid været bedst til at skabe engagement. Tekstopslag er generelt en taber, men det kan lade sig gøre, at skabe gode resultater med dem, hvis du f.eks. bruger dem til at formidle en historie. Så snart en bruger klikker “Se mere” for at læse hele teksten, tæller det som en interaktion i Facebooks øjne.

Du har længe ikke set noget fra en bestemt ven eller virksomhed i din nyhedsstrøm, men pludselig dukker der et opslag frem.
Dette skyldes muligvis, at opslaget – inden for kort tid efter udgivelse – har fået god feedback i form af likes, kommentarer og delinger. Hvis flere af dine venner har liket opslaget, øges sandsynligheden for at opslaget vises til dig, endnu mere.
F.eks. kan jeg sagtens misse et opslag fra Jyllands-Posten på Facebook, men hvis 5-10 af mine venner pludselig liker det – og jeg i forvejen liker Jyllands-Posten – så er feedback-faktoren pludselig super stærk, hvorfor Facebooks news feed algoritme vurderer, at jeg også skal se opslaget.
Vær dog opmærksom på, at de forskellige interaktionsformer vægter forskelligt. Delinger er stærkest, da de vidner om, at brugerne gerne aktivt vil formidle opslaget videre. Kommentarer vægter mindre end delinger, men vidner også om, at opslaget har vakt brugernes interesse. Likes af opslaget vægter mindst, men som nævnt har de større betydning, hvis brugerne er venner med den person, Facebook “overvejer” at vise opslaget til.
Afslutningsvist skal det nævnes, at feedback også kan skade rækkevidden for opslaget – nemlig hvis den er negativ. Såfremt mange skjuler opslaget eller på anden vis markerer det som værende spammende, vil Facebook hurtigt vurderer, at det ikke skal vises til så mange andre.
[clickToTweet tweet=”Virksomheder bør holde øje med hvilke opslag, der modtager negativ feedback.” quote=”Virksomheder bør holde øje med hvilke opslag, der modtager negativ feedback.”]

Tidspunktet for opslaget har også noget at sige.
Hvis Jyllands-Posten poster et opslag om morgenen på Facebook og jeg først besøger min nyhedsstrøm om aftenen, er opslaget ikke længere særlig aktuelt.
Derfor formindskes sandsynligheden for, at jeg vil se opslaget, men det kan sagtens ske – især hvis de andre faktorer vægter højt.
Lad os sige, at min relation til Facebooksiden er stærk, at opslagstypen er én, som jeg ofte interagerer med – og at opslaget har modtaget god feedback, herunder fra flere af mine venner. I så fald behøver det ikke være helt aktuelt – det kan sagtens blive vist dage efter, at det blev oprettet.
Man kan som virksomhed godt spekulere i, hvornår det er bedst at poste. Forskellige mennesker er dog online på forskellige tidspunkter af døgnet, og derfor er min anbefaling, at du ikke vælger ét tidspunkt at poste på, men derimod skifter lidt frem og tilbage.
Du kan dog godt tænke lidt over forbrugeradfærden. Chancen for, at en forbruger bestiller dit produkt eller deltager i en dialog omkring dit opslag, er større om aftenen, når børnene er puttet, frem for i frokostpausen på arbejde.
[clickToTweet tweet=”Faktisk kan man som virksomhed få meget ud af, at lægge sine opslag op om aftenen.” quote=”Faktisk kan man som virksomhed få meget ud af, at lægge sine opslag op om aftenen.”]
Her er konkurrencen fra andre virksomheder nemlig ikke så stor.
Omvendt betyder det selvfølgelig også, at du gerne skal være online til at besvare de kommentarer, der måtte komme.

[ultimate_heading main_heading="News Feed Algoritmen - Gennem tiden" main_heading_margin="margin-bottom:20px;" sub_heading_margin="margin-top:0px;margin-bottom:0px;"][/ultimate_heading]

[clickToTweet tweet=”Tidslinje: Sådan har Facebooks News Feed algoritme udviklet sig de seneste år.” quote=”Tidslinje: Sådan har Facebooks News Feed algoritme udviklet sig de seneste år.”]

[icon_timeline tl_animation="tl-animation-shadow"][icon_timeline_item time_title="1. februar 2016 Forventet interesse"]Facebook har foretaget endnu en undersøgelse blandt brugerne, hvor de blev spurgt til historierne i deres News Feed. Sider vil se et fald i trafik, hvis deres opslags klikrater ikke matcher med, hvor mange der rapporterer at ville se opslagene øverst i News Feed. Derfor opfordrer Facebook til, at man som Facebookside ikke direkte opfordrer folk til at foretage handlinger såsom at like, kommentere og dele opslaget. Kilde: Using qualitative feedback to show relevant stories[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="31. juli Skjulte opslag"]Facebook har registreret, at en lille gruppe af platformens brugere skjuler stort set alle de opslag, de ser i News Feed - herunder dem, de interagerer med. Derfor sørger algoritmen nu for at vise flere historier til disse brugere, da "Skjul"-tilkendegivelserne for dem ikke tages lige så alvorlig som tidligere. For Facebooksider betyder det, at man vil opleve en stigning i antallet af skjulte opslag. Denne øgede negative feedback skal man dog ikke være så bange for, da den nye definition er indregnet i algoritmen. Kilde: A Better Understand of "Hide"[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="9. juli 2015 Mere kontrol"]Med denne opdatering har Facebook givet brugerne mere kontrol over, hvad de vil have vist i News Feed. Man kan derfor nu vælge at få vist bestemte personer eller brands øverst i sin News Feed. Dette er godt for Facebooksider, som har mange loyale likes, da disse vil sikre sig synlighed øverst i News Feed hos disse. Det er dog skidt for de Facebooksider, der ikke har en stærk relation til deres likes og som ikke leverer indhold, likesene hungrer efter. Sidstnævnte Facebooksider vil ikke miste deres tilstedeværelser i News Feed, men opslagene vil blive placeret længere nede, hvorfor færre naturligvis vil se dem. Kilde: Updated Controls for News Feed[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="29. Juni 2015 Videohandlinger"]Undersøgelser viser, at folk ikke altid liker, kommenterer eller deler en video, selvom de egentlig synes om den. Derfor har Facebook nu lavet en opdatering, som ranker andre interaktioner højere, inklusiv at man aktiverer lyden, aktiverer HD eller klikker for at se videoen i stor størrelse. Dette er godt for Facebooksider, som deler videoer folk er interesserede i, men som de ikke ønsker at vise vennerne, at de interagerer med. Det kunne f.eks. være videoer med stærke politiske budskaber. Kilde: Taking into account more actions on video[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="12. juni 2015 Tidsforbrug spiller ind"]Research fra Facebook har vist, at brugerne ikke altid interagerer med det indhold, de godt kan lide. Du kender det måske fra dig selv - der er historier på Facebook, som du finder interessante, men som du ikke vil associeres med. Derfor har Facebook i denne opdatering inkluderet tiden, du bruger på bestemte historier, som en faktor for, hvilken type historier, du ønsker at modtage i fremtiden. Det er en fordel for de virksomheder, der producerer indhold, som folk læser, men ikke engagerer sig omkring. Kilde: News Feed taking into account time spent on stories[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="21. april 2015 Venners indhold prioriteres"]Facebook vil sikre, at brugere med mange forbindelser (venner, likede sider, grupper) ser indhold postet direkte af de venner, som betyder mest for dem. Det betyder, at indhold fra en brugers tætteste venner vil blive vist højere oppe i nyhedsstrømmen, hvorfor opslag fra virksomheder vil blive placeret længere nede. Derudover har Facebook valgt at reducere antallet af historier, der omhandler hvad venner har liket og kommenteret, da brugerne hellere vil se historier, der kommer direkte fra vennerne. Dette tiltag vil muligvis resultere i at den virale synlighed omkring opslag fra Facebooksider falder. Omvendt kan man også argumentere for, at dine mest loyale likes vil se mere fra dig. Facebooksider, som brugerne holder af, vil nemlig blive placeret længere oppe i nyhedsstrømmen end andre. Kilde: Balancing content from friends and Pages[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="20. januar 2015 Falske opslag reduceres"]Svindelsider poster løbende opslag, som indeholder falske historier, der let går viralt. Derfor giver Facebook nu brugerne mulighed for at anmelde opslag som falske. Opnår et opslag mange af disse anmeldelser, vil Facebook modvirke yderligere distribution af dette for at beskytte brugerne. Hvad kan du bruge det til? Svaret er simpelt: Lad være med at lave opslag, som brugerne kan finde på at anmelde som spammende eller falske. Kilde: Showing fewer hoaxes[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="14. november 2014 Færre reklameopslag"]Opslag fra Facebooksider, som minder for meget om annoncer, reduceres. Feedback fra brugerne viser, at de gerne vil have opslag fra de brands, de synes om, men ikke når de forsøger at presse folk til at købe, installere en app eller deltage i konkurrencer uden kontekst. Facebooksider, som poster relevant - og ikke-promoverende indhold - vil ifl. Facebook ikke blive påvirket at dette. Brands opfordres til at holde salgsbudskaber og lignende i annoncer. Kilde: Reducing overly promotional Page posts in News Feed[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="18. september 2014 Flere aktuelle historier"]Facebook har længe set på antallet af likes, kommentarer og delinger, et opslag for. Men nu vurderer algoritmen også opslaget ud fra, hvornår denne interaktion skabes. Hvis et opslag fra en Facebookside opnår en høj engagementsrate lige efter det er postet, men raten daler i takt med at tiden går, vil opslagets synlighed blive nedjusteret, da det ikke længere anses for at være aktuelt. Kilde: Showing more timely stories from friends and pages[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="25. august 2014 Mindre click-baiting"]Især nyhedsmedier benytter sig af click-baiting til at lokke folk til at klikke sig videre til en artikel eller hjemmeside. Feedback fra brugerne viser dog, at de hellere vil informeres om, hvad artiklen indeholder - før de klikker. Derfor begynder Facebooks algoritme nu at se på, hvor lang tid brugerne befinder sig på de respektive websites efter at have klikket. Facebooksider med opslag, som linker til websites, brugerne hurtigt forlader igen, vil opleve mindre rækkevidde. Derudover opfordrer Facebook virksomheder til at benytte sig af link-opslags-formatet til at skabe trafik og har derfor justeret algoritmen, så den nedjusterer rækkevidden for billede-opslag med links. Kilde: Click Baiting[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="23. Juni 2014 Bedre videoer"]Personer, som ser mange videoer i News Feed, vil fremadrettet få vist endnu flere i toppen af den. Facebooksider, hvis likes er glade for videoer, kan dermed med fordel poste disse og dermed opnå øget rækkevidde - selvfølgelig under forudsætning af, at de er interessante nok. Derudover begynder Facebook nu at inkludere visningsvarighed som en faktor for, hvor godt videoen modtages af dens publikum. Kilde: Showing Better Videos[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="10. april 2014 Mindre spam"]Brugerne er blevet trætte af opslag fra virksomheder, der udelukkende forsøger at game algoritmen for at opnå høj rækkevidde. Derfor lancerer Facebook nu en update til algoritmen, så den reagerer stærkt, når folk markerer et opslag som værende spammende. Som en del af dette initiativ melder Facebook ud, at opslag der direkte fisker efter likes, ikke længere vil opnå samme virale synlighed, som hvis aktiviteten var reel. Derudover vil opslag, hvis indhold tidligere er blevet postet, blive nedprioriteret i nyhedsstrømmen. Facebooksider, som poster ikke-spammende indhold, vil muligvis opleve bedre synlighed i nyhedsstrømmen. Kilde: Cleaning up News Feed spam[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="24. februar 2014 Tagging af sider"]Hvis man som bruger følger en Facebookside og denne bliver tagget i et opslag fra en anden side, vil man nu muligvis få vist opslaget fra den anden side, selvom man ikke følger den. For virksomheder betyder det, at det nu er en god idé at tagge andre brands i opslag. F.eks. kan du som webshop tagge mærket, du sælger, i dit opslag - og dermed opnå synlighed blandt nogle af dem, der liker mærket, men endnu ikke din Facebookside. Det sker dog kun i få tilfælde, hvor algoritmen - baseret på data fra andre - finder frem til, at du også måtte være interesseret i dette. Kilde: Showing stories about topics you like[/icon_timeline_item][icon_timeline_item time_title="21. januar 2014 Færre tekstopslag"]Tekstopslag fra Facebooksider får dårligere feedback fra brugerne end tekstopslag fra personer. Grunden er, at nogle virksomheder er begyndt at benytte tekstopslag, hvor links inkluderes som en del af teksten, fordi tekstopslags-formatet har vist sig, at nå længere ud. Facebook ønsker dog, at linkformatet bruges til at dele links og har derfor ifm. denne opdatering skåret ned på synligheden for tekstopslag fra Facebooksider - især hvis de inkluderer links. Facebooksider opfordres til at benytte linkopslag til at dele links. Kilde: What happens when you see more updates from friends[/icon_timeline_item][icon_timeline_feat time_title="13. august 2014 Relevant indhold"]Facebook udgiver den News Feed algoritme, som vi kender i dag, baseret på en undersøgelse blandt flere end 21 millioner brugere. Inden lanceringen blev den implementeret hos en lang række brugere og resultatet var, at brugerne interagerede langt mere med indholdet end tidligere. Facebook anbefaler, at Facebooksider (også) fremadrettet fokuserer på at skabe indhold, der er aktuelt og relevant for deres publikummer. Kilde: Showing more high quality content[/icon_timeline_feat][/icon_timeline][us_message]Er der relevante ændringer, som ikke er listet? Så smid os et link i kommentarfeltet nederst på siden.[/us_message]
[ultimate_heading main_heading="Konkrete punkter" sub_heading_margin="margin-bottom:32px;"]Ud fra Facebooks udmeldinger[/ultimate_heading]

Jeg har samlet en række tommelfinger-regler til dig, baseret på udmeldelser Facebook er kommet med gennem tiden. Selvom disse kan være med til øge rækkevidden af dine opslag, så skal du ALTID huske på, at dette udelukkende er med udgangspunkt i et teknisk perspektiv.
Det er ikke Facebooks News Feed algoritme, du kommunikerer med, men derimod ægte mennesker, som ser dine opslag på computeren, tablet eller mobil.
Bliver det for tydeligt, at du laver et opslag for blot at skabe engagement, virker du ikke særlig professionel og mister troværdighed blandt dine likes.
[clickToTweet tweet=”Skræddersy kommunikationen til dine likes – ikke til Facebooks News Feed algoritme.” quote=”Skræddersy kommunikationen til dine likes – ikke til Facebooks News Feed algoritme.”]
Sørg derfor for, at skræddersy kommunikationen til dine likes – ikke til algoritmen. Når det så er sagt, så er det fint at have de tekniske aspekter i baghovedet, når du kommunikerer.
Algoritmen ser positivt på:

  • Opslagsformer, som dine likes interagerer meget med.
  • Opslag med videoer uploadet direkte til Facebook.
  • Især videoer, som har mange visninger og en lang visningsvarighed.
  • Opslag, som hurtigt modtager mange likes, kommentarer og delinger.
  • Opslag, som omhandler et aktuelt emne.
  • Opslag, som tagger andre Facebooksider, som dine likes liker.
  • Linkopslag, hvor informationen er veludført.
  • Opslag fra sider, som har udfyldt “Om” sektionen.
  • Indhold, som ikke før er postet.
  • Opslag, som brugerne kigger på længe.
  • Opslag, som brugerne engagerer sig omkring (f.eks. ser et billede i stor udgave)

Algoritmen ser negativt på:

  • Linkopslag, som benytter sig af click-bating for at skaffe trafik.
  • Opslag, hvis primære formål er at få folk til at like, kommentere, tagge eller dele.
  • Opslag med indhold, som tidligere er delt på Facebook.
  • Opslag med links, som tidligere har opnået mange spam-markeringer.
  • Opslag, som indeholder billeder med meget tekst.
  • Opslag, der har samme indhold som annoncer.
  • Opslag, som er promoverende (med call-to-action budskaber).
  • Opslag, som modtager meget negativ feedback.
  • Tekstopslag, som indeholder links.
  • Billedeopslag, som indeholder links.
[ultimate_heading main_heading="Diskussion" main_heading_margin="margin-top:20px;" sub_heading_margin="margin-bottom:32px;"]Perspektiver på forslagene[/ultimate_heading]

Hvad man kan konkludere ud fra Facebooks udmeldinger omkring algoritmen, er at virksomheder til hver en tid bør fokusere på deres publikum. Algoritmen er lavet for at sikre så godt indhold som muligt i brugernes nyhedsstrømme og derfor bør det også være virksomhedens målsætning at bidrage til dette.
Husk selvfølgelig interne målsætninger
Det betyder dog ikke, at man ikke kan bruge sin Facebookside til at opnå virksomhedens andre målsætninger. Ønsker man at positionere sig som specialist i planter, kan man gøre det ved at dele sin viden omkring emnet. Ønsker man at gøre sine kunder mere loyale, kan man bruge sin Facebookside til at poste personliggjorte opslag. Ønsker man at brande sit produkt, kan man bruge Facebooksiden til at skabe et univers omkring dette. Læs også vores artikel med 5 eksempler på relevant indhold på Facebook.
Brug annoncering til push-marketing
Men hvis man ønsker at pushe sine produkter ud til forbrugerne, så er det gennem annoncering, det bør foregå. Dette har Facebook meldt ud flere gange og det skyldes ikke kun, at de godt kan lide annonceindtægterne. Derudover er der efterhånden mulighed for at opnå alt fra videovisninger til installationer af mobilapps via annoncering, så når man snakker salg og push-marketing, så er det altså annoncer, der skal benyttes.
Kommunikér i kontekst
Det betyder dog langt fra, at man ikke kan omtale sine produkter på Facebooksiden – selvfølgelig kan man det! Det skal bare gøres i en kontekst, som er relevant. Pak produktet ind i en sjov eller personlig historie, relater det til noget aktuelt eller tag en selfie sammen med det – der er mange muligheder for at vinkle det på en måde, som algoritmen (og brugerne) synes om.
Varierende opslagstyper
Når det kommer til opslagstyper, så er det her vigtigt, at du ikke poster efter hvad algoritmen synes om. Se i stedet for på, hvilke typer opslag dine likes engagerer sig omkring  – det kan du gøre under “Indsigt” på din Facebookside – og sørg for at variere opslagstypen. Måske har du fået at vide på dit seneste Facebookkursus, at en bestemt opslagstype er den bedste – men så simpel er Facebook ikke længere. Hver gang markedsføringsfolk begynder at udnytte et aspekt af algoritmen, går der ikke lang tid før Facebook lukker hullet.
Autentisk engagement
Sørg også for at være autentisk. Her mener jeg ikke, at du nødvendigvis skal poste billeder af dig selv på en dårlig hår-dag, men derimod at du ikke forsøger at “lokke” folk til at klikke på et link, du har delt, eller til at dele dit opslag samt tagge vennerne. Det er langt bedre at linke til artikler, folk rent faktisk gerne vil læse, ligesom at det betaler sig at lave opslag, som folk mener er relevante for vennerne, så du opnår delinger.
Optimér dit website
Du skal også tænke over dit website! Virksomheder har efterhånden så meget fokus på deres tilstedeværelse på Facebook, at de glemmer deres websites – og det er en fejl. Det meste trafik, du opnår på Facebook, kommer fra mobil – og som du har læst længere oppe i artiklen, så ser Facebook på, hvor længe folk befinder sig på dit website, for at vurdere kvaliteten af dit linkopslag. Hvis dit website ikke fungerer på mobil, får folk en dårlig oplevelse og algoritmen vil måle, at de hurtigt forlader dit website igen. Øv, øv!
Sidst, men ikke mindst: KEEP IT SIMPLE! 
Som konsulent ser jeg alt for ofte, at virksomheder ikke kan overskue produktionen af relevant indhold. Selvfølgelig er det en god idé med en plan for, hvad man vil lave af opslag, men det kan sagtens gøres simpelt – og dermed hurtigt. Se bare det simple opslag her, som trods fanskaren på 1100 likes er nået ud til 2000 personer med en engagementsrate på 10 %.

Savner du hæveautomaten fra Danske Bank på Kridthøj Torvet? Den er nu tilbage, så du kan fylde tegnebogen med kolde kontanter!
Posted by Kridthøj Torvet on Friday, August 28, 2015

Personligt har jeg også oplevet, hvordan videoer produceret i studie modtager langt mindre engagement end dem, jeg producerer med mit front-kamera på mobiltelefonen på kontoret. Og så er de langt billigere at lave!

Del gerne dine erfaringer med Facebooks News Feed algoritme i kommentarfeltet nedenfor.