Hos bSocial har vi mere end 10 års erfaring med markedsføring af virksomheder på Facebook.

Der er en grund til, at vi har haft fornøjelsen af at arbejde med større brands som L’EASY, Vero Moda og Grundfos:

Vi er et professionelt Facebook bureau og dermed en god samarbejdspartner.

Med det sagt, så er det ikke sikkert, at vi er det rette Facebook bureau for dig og din virksomhed.

Faktisk er der en lang række virksomheder, som vi vælger ikke at samarbejde med – eller henviser til andre Facebook bureauer og -konsulenter.

Det lyder arrogant, men det er ikke hensigten.

Vi ønsker selvfølgelig at befinde os i den eksklusive ende af skalaen, men det er i sig selv ikke grund nok til at takke nej indimellem.

Det gør vi derimod, da vi som Facebook bureau kun er interesserede i at arbejde med de virksomheder (og mennesker i disse organisationer), som vi kan skabe mest mulig værdi for.

Nu lyder det måske helt romantisk, men selvfølgelig bunder det i noget egocentrisk: Fokuserer vi på kunder, vi kan skabe meget værdi for, opnår vi langvarige kundeforhold, mere arbejdsglæde og flere projekter per kunde. Disse er alle elementer, i den stabile og bæredygtige forretning, vi ønsker at skabe.

Mine egne erfaringer med vores kunder, erfaringer fra andre Facebook bureauer i branchen såvel som samtaler med utallige virksomheder, som har henvendt sig til os efter en dårlig oplevelse med et andet Facebook bureau, har givet mig en god indsigt i, hvad man som forretning skal være opmærksom på, når man vælger at samarbejde med et bureau.

I det følgende finder du mine forslag til overvejelser, du bør gøre dig, når du skal finde det rette Facebook bureau at samarbejde med.

Hvordan finder du det rette Facebook Bureau?

Lokalt Facebook Bureau

Hos bSocial har vi kunder over hele landet, men foretrækker at arbejde med virksomheder, som befinder sig i de større danske byer, hvor vi ofte befinder os, så vi kan mødes med de markedsføringsansvarlige og se dem i øjnene.

I en verden, der er så forbundet som vores, kan det sagtens lade sig gøre, at få et godt samarbejde op og køre med et Facebook bureau, som sidder i den anden ende af landet. Møder kan foregå via Skype, koordinering via projektstyringsværktøjer og rapportering samt løbende korrespondance foregå jo telefonisk uanset.

Det afhænger dog naturligvis af, hvordan dit Facebook bureau skal assistere dig. Hvis bureauet blot skal opsætte annoncering for din virksomhed, kræver det ikke fysiske møder.

Såfremt samarbejdet går ud på, at der skal co-creates en social media strategi – eller du ønsker at opsætte dine Facebook-kampagner sammen med bureauet i form af workshops – så vil det kræve et tættere samarbejde, hvor fysisk tilstedeværelse klart vil være et stort plus.

Selvfølgelig kan du bede bureauets konsulenter tage køreturen til din virksomhed, men hvis I kun mødes et par timer per gang, kan prisen for transport nemt overstige prisen for selve konsulenttimerne.

Når du overvejer, hvilket Facebook bureau du skal vælge, vil jeg altså anbefale, at du tænker over typen af samarbejde, du er ude efter.

Er det fint at det foregår ”remote”, eller har du brug for fysiske møder for at planlægge og danne en fælles forståelse?

Bureauets performance på Facebook

Ville du sige ja til en vaccine fra en læge, som ikke selv ønskede at tage den?

Nej, det tænkte jeg nok.

Nogle af de Facebook bureauer, der reklamerer med at være de dygtigste til at markedsføre virksomheder på Facebook, er også dem, som selv klarer sig dårligst.

Jeg siger ikke, at de ikke kan være dygtige – det er jeg sikker på, at mange af dem er – men gør i det mindst dig selv den tjeneste at spørge dem, hvorfor de ikke tager deres egen medicin.

Når jeg sidder til møde med potentielle kunder, som har kontakt os for at høre, om vi kan hjælpe dem med at markedsføre sig på Facebook, bliver jeg ofte spurgt:

”Kasper, kan man virkelig skaffe nye kunder via hygge-mediet Facebook?”

Det er så dér, jeg svarer: ”Hvor hørte du om os?”

I de fleste tilfælde er svaret ”Facebook…” eller ”En i mit netværk (som følger jer på Facebook)…”.

Erfaring med netop din niche

Mange af de teknikker, der fungerer på Facebook, kan anvendes for mange forskellige typer af forretninger, men hvis du har en nicheforretning, så prøv at undersøge, om der findes et Facebook bureau med speciale i netop dette.

Jeg har i udlandet set, at der findes bureauer, som specialiserer sig i netop ejendomsmæglere, tandlæger og kirker – og i takt med at der kommer flere og flere bureauer til, tror jeg også vi kommer til at se denne tendens i Danmark.

Siden bSocial har vi hjulpet mange forskellige virksomheder, men i dag har vi valgt at fokusere på brands med produkter inden for mode, bolig og livstil, da det er dem, vi er dygtigst til at skabe værdi for og dem, som vi synes er mest spændende at arbejde med.

Facebook specialister – eller generalister?

Jeg har været i kontakt med flere traditionelle reklamebureauer, som aldrig har sat sig ind i Facebooks univers og stadig anvender Boost-knappen som det primære værktøj til Facebook.

Dét er ikke godt nok – din samarbejdspartner skal kunne meget mere.

Med det sagt, er det ikke sikkert, at du behøver et dedikeret Facebook bureau til at løfte din opgave. Skal du blot have markedsført dine produkter til en række målgrupper på Facebook og Instagram, så vil de fleste bureauer kunne løfte opgaven.

Står du derimod i en situation, hvor I skal styrke e-handel via annoncering på de sociale medier med et større budget og med ønsket om skalering, skal I have fat i et Facebook bureau, som har stærke tekniske og kreative kompetencer.

Da vi sidder med Facebooks værktøjer hver eneste dag, arbejder vi med dem langt hurtigere end de traditionelle reklamebureauer og du skal ikke betale os for at sætte os ind i tingene – det har vi allerede gjort.

For nogle virksomheder opsætter vi kunderejser på Facebook, hvor brugerne eksponeres for forskellige annoncebudskaber afhængigt af, hvor i købsprocessen, de befinder sig. Det lyder som noget, der kun er relevant for de helt store virksomheder, men det er det faktisk langt fra.

Selv den lokale vinduespudser kan have gavn af at få lavet en annoncekampagne, som følger op på potentielle kunder med de teknologier, Facebook tilbyder – og her kan de fleste generalist-bureauer ikke følge med. Og forståeligt nok – det er avanceret stof.

Bind dig ikke!

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange virksomheder har ringet til mig og fortalt, at de er blevet bundet til en aftale med et bureau, som ikke har leveret, hvad deres sælgere lovede.

For os er det skønt, at sådanne bureauer eksisterer, for efter de 12 måneder flygter virksomhederne over til os.

Selv med aftaler, hvor vi arbejder med en virksomheds markedsføring på Facebook x antal timer om måneden, binder vi ikke virksomhederne i en minimumsperiode.

I stedet sørger vi for at gøre vores bedste, så virksomheder ikke får lyst til at vælge et andet bureau – og det betyder, at vi som oftest har vores kunder langt længere end de 12 måneder, andre bureauer ville have bundet dem til.

Selvfølgelig findes der oprigtige bureauer, som kører med en bindingsmodel, men det kan også være et tegn på, at de er nødt til at binde virksomheder, for at kunne tjene penge.

Det kan sagtens tage flere måneder, før en indsats på Facebook begynder at skabe målbare resultater, så giv dit bureau noget tid til at vise dig, hvad det kan. Lav dog kun bundne 12-måneders aftaler med bureauer, som du føler, du kan stole på.

Din ellers deres annoncekonto

Som Facebook bureau kan man anmode om adgang til en anden virksomheds annoncekonto på Facebook, og dermed opsætte og administrere annoncer for kunden derpå.

Nogle bureauer vælger dog alligevel at køre deres kunders Facebook kampagner via deres egen annoncekonto (eller specifikke annoncekonti, de opretter til kunderne under egen Business Manager).

Nogle større bureauer gør dette, da de anvender eksterne systemer til at håndtere annonceringen på tværs af platforme, så det er altså ikke nødvendigvis et faresignal.

Med det sagt, så skaber det en vis uigennemsigtighed, for du kan ikke selv holde øje med, hvilke resultater kampagnerne skaber og om bureauet rent faktisk bruger det annoncebudget, du har betalt for.

Derudover kan du ikke bare lige få et andet bureau til at overtage din annoncering på Facebook, da kampagnerne ligger på en konto, du ikke har adgang til.

Har du ikke en annoncekonto allerede, kan du høre bureauet om de kan sætte din forretning op i Business Manager med en annoncekonto, som ejes af din virksomhed – og som bureauet så blot anmoder om partner-adgang til.

Dét er klart den bedste – og mest gennemsigtige – løsning.

En god kemi

”Lad os tage et møde og se, om der er en god kemi” er en sætning, som mange potentielle kunder har hørt mig sige. Jeg har simpelthen erfaret, at de bedste samarbejder skabes, når der er en god kemi og når man deler mind-set.

Da jeg sidste år blev kontaktet af en online spilvirksomhed, som sagde, at de var interesserede i at spamme så mange danskere som muligt på Facebook – og især dem med spilletrang – takkede jeg pænt nej til samarbejdet.

Selvom man ikke kan undgå, at nogle forbrugere finder virksomhedskommunikation på Facebook spammende, så kan man gøre sit bedste for at arbejde i forbrugernes interesse frem for at arbejde mod dem.

Hvis du har en bestemt holdning til markedsføring – eller du måske er fra den ”gamle skole” – så vælg et Facebook bureau, som tænker eller føler på samme måde som dig.

Når du skal finde det rette bureau, så tag derfor gerne rundt til nogle forskellige og mærk, hvem du har den bedste kemi med. Bed om at møde de mennesker, du skal samarbejde med – og ikke sælgerne, for det er ikke dém, du kommer til at have den løbende dialog og meningsdannelse med.

Din Facebook bureau tjekliste

Artiklen her er som sagt subjektiv og skrevet med udgangspunkt i mine egne erfaringer.

Du skal naturligvis ud og få dine egne erfaringer med bureauer, men jeg håber alligevel, at du vil have ovenstående i mente, når du udforsker branchen.

Nedenfor har du en lille tjekliste, du kan tage udgangspunkt i, når du skal evaluere på, hvilket Facebook bureau, der er det rigtige for dig eller din forretning.

  • Gør samarbejdets omfang, at det er en fordel at holde fysiske møder/workshops løbende?
  • Klarer bureauet sig godt på Facebook?
  • Har bureauet erfaring med min niche – og har det noget at sige i dette tilfælde?
  • Kræver mit projekt specialist-viden eller skal bureauet kun løse grundlæggende opgaver?
  • Kræver bureauet, at jeg binder mig til et samarbejde – eller kan jeg opsige når som helst?
  • Kræver bureauet, at mine kampagner kører på deres annoncekonto?
  • Har vi en god kemi og deler vi mindset omkring branding og forretningsudvikling?

Jeg ønsker dig en god fornøjelse med at finde det rette Facebook bureau!