I januar 2011 skrev Adweek en artikel, som handlede om en undersøgelse af Facebook-reklamer. Undersøgelsen viste, at selvom Facebooks samlede reklameindtægter er stigende, klikker hver bruger på færre og færre reklamer. Til gengæld er Facebook et fantastisk værktøj til branding. Mon forklaringen på dette findes dybt inde i brugernes underbevidsthed?

Vi bliver bombarderet

I 1965 viste en undersøgelse, at forbrugerne dengang gennemsnitligt kunne huske 34% af de reklamer de så i TV. Siden da er der kommet flere reklamer til og i en alder af 66 år, vil den gennemsnitlige forbruger have set 2 millioner Tv-reklamer i sin levetid. I 2007 lavede man endnu en undersøgelse, som viste, at vi i dag gennemsnitligt kun husker 2,21 % af de Tv-reklamer, vi ser. Vi bliver hver dag bombarderet med indtryk og budskaber som ”Køb nu!” og forsvarsmekanismerne i vores hjerne er efterhånden begyndt at filtrere dem fra. Lad mig give dig et eksempel:

Product placement

Du har sikkert hørt om eller set det meget populære talentshow American Idol, som i USA har mange millioner seere. Programmet havde en række hovedannoncører, herunder Ford, som brugte hele 26 millioner dollars på at kombinere TV-reklamer med sange fra American idol, hvor ”musikvideoen” så blev bragt under showet. Et forskningsprojekt, som man kan læse mere om i Martin Lindstroms bog, Buyology, har senere vist, at brugen af product placement fra de andre sponsorer i showet, rent faktisk undertrykte Fords reklamer. Her er et eksempel på en af Fords reklamer i talentshowet:

Selvom det for seerne var tydeligt at se, at Coca Cola også havde sponsoreret TV-showet, så viste forskningsprojektet, at Coca Colas markedsføring i showet havde haft en effekt på seerne. De røde Coca Cola krus, som værterne sad og drak af, havde seerne opfattet som en naturlig del af showet.

Er du tørstig?


I andre episoder af TV-showet var møblerne Coca Cola-røde, hvilket seerne ikke umiddelbart tænkte over. Seernes hjerner havde simpelthen accepteret den røde Coca Cola farve som en del af omgivelserne, og havde derfor ikke viderebearbejdet disse visuelle data. Dermed havde deres hjerne heller ikke sorteret reklamen fra, men derimod lagret den i hukommelsen. Forsøget viste at forsøgspersonerne reagerede meget kraftigere på Coca Colas logo efter de havde set showet end inden.

Det var derimod for tydeligt for seerne, at Fords reklame ikke var en naturlig del af Tv-showet, hvilket betød, at hjernen havde registreret indslaget som en reklame frem for en del af omgivelserne. Hjernen opfatter vores omgivelser lang tid før, vi når at analysere dem. Såfremt at man kan skjule reklamen så godt, at den bliver en del af helheden, kan man altså kommunikere direkte til forbrugerens underbevidsthed.

Vi opfatter reklamerne

Selvom product placement og Facebook ikke umiddelbart kan sammenlignes, er denne viden er meget relevant ift. din markedsføring på Facebook. Næsten uanset hvor gennemførte Facebook-annoncer er, vil vores hjerne altid opfatte dem som reklamer og dermed filtrere dem fra. Dit logo og dit budskab vil ikke placere sig i forbrugernes underbevidsthed. Facebook-annoncer kan sagtens være gode til at sælge et bestemt produkt i en bestemt tidsmæssig situation eller til at gøre opmærksom på en nyhed, politiker eller andet. Men hvis man vil bruge Facebook til branding bør man skabe relationer til sine kunder gennem en Facebook-side.

Opret en Facebook-side

Med en Facebook-side bliver dit budskab en del af nyheder om venner, events, billeder og andet – Dermed en naturlig del af informationsflowet . Derfor er en professionel Facebook-side et fantastisk værktøj til branding, loyale kunder samt præferencedannelse og dermed påvirkning af din målgruppes købsbeslutning på længere sigt. Facebook er altså godt til branding!

Inspiration til neuromarketing:

“Neuromarketing: Understanding the “Buy Buttons” in Your Customer’s Brain” af Patrick Renvoise og Christophe Morin
“Buyology” af Martin Lindstrom