Dine ansvarsområder

Som Social Campaign Manager står du for at planlægge, eksekvere og optimere kampagner på Facebook, Instagram og Pinterest med udgangspunkt i vores frameworks – og strategier, som du selv bidrager til udviklingen af.

Du får ansvaret for en portfolio af kunder, som har det tilfælles, at de alle har ambitiøse mål om at vækste internationalt – og din evne til at udvikle kampagner, som imødekommer konkrete succeskriterier, såvel som at opskalere indsatsen proaktivt, er derfor essentiel for kundernes og dermed din succes.

Dine arbejdsopgaver

Du skaber succes for vores kunder gennem følgende arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse og løbende videreudvikling af Social Commerce Strategier med udgangspunkt i vores frameworks for e-commerce.
  • Eksekvering af kundens Social Commerce Strategi, herunder opsætning, optimering og evaluering af kampagner på Facebook, Instagram og Pinterest.
  • Løbende splittests af kreativer, optimering og målgrupper med henblik på at skabe indsigt i, hvilken tilgang der fungerer bedst for den enkelte kunde.
  • Udarbejdelse af månedlige rapporter og evalueringer til kunden, der giver indblik i performance overordnet og for de forskellige former for kampagner.
  • Udarbejdelse af anbefalinger til kommende kampagner samt planlægning heraf sammen med kunden og den dedikerede Client Manager.
  • Løbende evaluering af budgetterne for de enkelte former for kampagner og justering heraf ud fra data i Business Manager såvel som kundens forretningsmål.

Vores forventninger til dig

Det er naturligvis en kæmpe fordel, hvis du har erfaring med de tekniske aspekter af annoncering på de sociale medier, men det er ikke et krav, da vi kan lære dig op. Vi forventer dog som minimum, at:

  • Du har et stort repertoire af sproglige virkemidler, og at du er god til at vinkle, versionere og fortælle gode historier til forskellige målgrupper på både dansk og engelsk.
  • Du er idérig og har erfaring med udvikling af koncepter på de sociale medier, som understøtter forskellige forretningsmål.
  • Du bliver motiveret af ansvar, udfordringer og en stejl læringskurve, som bliver fladere med tiden, men aldrig helt flader ud, da der konstant kommer ny viden.
  • Du har en naturlig interesse i at analysere data fra værktøjer som Facebook Analytics og Ads Manager med henblik på at forbedre din egen performance.
  • Du har stærke tekniske evner og en god forståelse for, hvordan de sociale medier helt konkret kan anvendes til forretningsudvikling.
  • Du er struktureret, optimistisk, fleksibel og proaktiv i din tilgang til samarbejdet med kunder og kollegaer – og har selvtilliden til sagligt at udfordre og udvikle kundernes tilgang.

… og så brænder du naturligvis for at arbejde i et mindre bureau med fart på!

Hvad vi kan tilbyde dig

Hos bSocial kommer du til at arbejde fra vores lækre lokaler i Mejlgade, hvor vi holder til sammen med Shopify-bureauet 8Kilo. Du bliver en del af et ungt team bestående af fire andre digitale talenter, som alle brænder for at skabe de bedst mulige resultater og for at tilegne sig ny viden. Du vil til dagligt nyde godt af vores frokostordning, byens bedste kaffe, firmatelefoni, en lynhurtig arbejdscomputer og en energisk arbejdskultur, som understøttes af månedlige sociale arrangementer.

Jobbet er på 37 timer, men kan tilbydes på deltid – eller som studiejob i første omgang, hvis du endnu ikke er færdig med at studere. Det vigtigste for os er, at vi finder den rette kandidat.

Lønnen vurderes ud fra dine kvalifikationer og opstarten sker hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er 15. februar 2020 og samtaler afholdes løbende.

Du ansøger ved at klikke nedenfor, vedhæfte dit CV og svare på en række spørgsmål vedr. motivation, viden og erfaring. Du behøver derfor ikke skrive en reel ansøgning.

Ansøg nu (åbner i nyt vindue)