Flere nye kunder via inspirerende lookbooks

Sofistikeret, råt og feminint! NÜ Denmark blev introduceret til det danske marked i 1997 og er i dag et efterspurgt modebrand, som forhandles i butikker over hele verden. Brandets mission er at udfordre og inspirere kvinder til at kombinere sensuel kvindelighed med rå maskulinitet og rock’n’roll vibes, når de vælger outfits – og det sker nu via selvfinansierende markedsføring på de sociale medier!

Opgaven


Da vi indledte samarbejdet med NÜ Denmark, identificerede vi to overordnede udfordringer, som stod i vejen for brandets mission om at udfordre flere kvinder til at prøve en mere rå og sofistikeret stil – og dermed øge salget i webshoppen på tværs af markeder.

  • Størstedelen af kampagnerne i det eksisterende setup var målrettet websitebesøgende nederst i salgstragten – personer, som havde udforsket produkter på shoppen, men endnu ikke havde købt. Der var altså ikke dedikeret budget til at indlede relationer til kvinder, der ikke i forvejen havde et kendskab til brandet.
  • Brandets kernehistorie og unikke DNA var klart defineret af virksomheden, men blev ikke kommunikeret tydeligt på de sociale medier. Dette er en hæmsko, når man befinder sig på et konkurrencepræget marked, hvor man skal skille sig ud for at fange forbrugernes opmærksomhed.

Løsningen


Ved at benytte vores metoder for annoncering på de sociale medier med udgangspunkt i NÜ Denmarks målsætninger og data fra Facebook Analytics fandt vi frem til en række tiltag, som har banet vejen for vækst.

Strategisk framework for annoncering

Vi udviklede et strategisk framework for NÜ Denmarks annoncering på Facebook og Instagram, der består af en række kampagner, som har fokus på at understøtte hver sin del af kunderejsen – med konkrete budgetter og unikke succeskriterier.

Værdibaserede målgrupper

Annoncer skal målrettes præcist! Vi definerede derfor nye målgrupper ud fra den data, som løbende indsamles på websitebesøgende via Facebooks Pixel. Dermed sikrer vi, at annoncerne altid målrettes de forbrugere, som minder om webshoppens mest værdifulde kunder.

Inspirerende lookbooks på Facebook

Annoncer på Facebook og Instagram skal være oplevelser! Vi udviklede derfor et koncept, hvor billederne fra NÜ Denmarks lookbooks blev integreret i en mobil landingsside på Facebook med links til de produkter, der vises i billederne. Konceptet er perfekt til at indlede nye relationer!

Løbende eksekvering af kampagner

Vi planlægger, eksekverer og optimerer løbende NÜ Denmarks kampagner på Facebook og Instagram, som koordineres i samarbejde med den markedsføringsansvarlige, så der er en rød tråd mellem aktiviteterne på de sociale medier og organisationens andre kommunikationskanaler.

Resultatet


Siden lanceringen af NÜ Denmarks nye strategi for annoncering på de sociale medier har vi haft fokus på at formidle brandets DNA og få målgruppen til at udforske kollektionerne - til den lavest mulige pris.

Efter at have været i gang i kun 45 dage var NÜ Denmarks lookbooks nået ud til 65.000 målpersoner, hvoraf hele 10.000 har udforsket kollektionerne i gennemsnitligt 42 sekunder!

For første gang, nogensinde, var der flest nye kunder, der havde handlet på webshoppen - og den samlede omsætning var steget med 87% ift. året før.

1,56kr.


per nye besøgende

5,48kr.


per subscriber

42sek.


per besøg

375%


ROAS

Henriette Dahl
E-Commerce Manager
NÜ Denmark

“Vi har fået en smartere tilgang til vores annoncering på de sociale medier, takket være bSocial. Deres kompetente rådgivning og professionelle tilgang til annoncering på sociale medier har hjulpet os med at fokusere på de nogle vigtige KPI´er.

Det løbende samarbejde og deres tekniske ekspertise har åbnet op for en række nye annonceformer, som har forbedret vores annonceafkast og været med til at binde vores ecommerce og SoMe bedre sammen.

Vi kan klart anbefale bSocial til både rådgivning og eksekvering!”

Ready to bSocial?

bSocial er skabt med en filosofi om, at markedsføring bør være inspirerende, underholdende og målrettet.

Kontakt Os