Samspil mellem sociale medier og ecommerce

Vero Moda var et af de første brands, der blev lanceret inden for BESTSELLER-koncernen, og mærket er i dag at finde i garderoben hos de fleste yngre kvinder. Brandets mission er at gøre de seneste trends tilgængelige for alle kvinder til overskuelige priser – og de har derfor et mål om at styrke e-handel via de sociale medier. 

Opgaven


Da vi indledte samarbejdet med Vero Moda, identificerede vi en række udfordringer, som stod i vejen for brandets mål om at få flere europæiske kvinder til at handle på webshoppen.

  • Samspillet mellem webshoppen og Facebooks Business Manager haltede, hvorfor det ikke var muligt for brandet at benytte sig af de nyeste annonceformater samt “tagge” webshoppens produkter i de trendsættende opslag på Facebook og Instagram.
  • Mængden at social interaktion – eller “engagement” – var den primære KPI for det meste af annonceringen på de sociale medier, men der var ikke sat succeskriterier op for, hvad likes, kommentarer og delinger var værd, hvilket gjorde det svært at evaluere på kampagnerne.
  • Social Media-teamet havde længe anvendt tredjepartsværktøjet KOMFO til at annoncere på Facebook og Instagram, hvorfor ingen havde erfaring med at opsætte professionelle kampagner via Facebooks egne annonceværktøjer – en udfordring, vi ofte møder hos især større virksomheder.

Løsningen


Til en indledende workshop udfordrede vi beslutningstagerne fra Vero Modas ecommerce-afdeling på KPI´erne og definerede nye succeskriterier ud fra de forretningsmæssige målsætninger samt tal fra Facebook Analytics.

Business Manager Health Check

Vi etablerede den tekniske bro mellem Vero Modas PIM-system og deres Business Manager via et skræddersyet produktfeed.

Dette åbnede op for etableringen af datadrevne målgrupper og anvendelsen af dynamiske annoncer samt tagging af udvalgte produkter i opslag og lynoplevelser.

Strategisk framework for annoncering

Vi udviklede herefter et strategisk framework for Vero Modas annoncering, som gør det nemmere at planlægge, eksekvere og evaluere kampagnerne på Facebook og Instagram – og som sikrer, at alle kampagner understøtter de opsatte KPI´er.

Løbende eksekvering af kampagner

Vi havde også fornøjelsen af at stå for at varetage eksekveringen af Vero Modas kampagner på Facebook og Instagram det første år af samarbejdet, hvorefter de selv overtog eksekveringen af kampagnerne.

Resultatet


Som resultat af indsatsen, der ikke mindst har banet vejen for en forbedret tilgang til annoncering på de sociale medier, som understøtter Vero Modas forretningsmæssige mål, har Vero Moda opnået en:

  • Stigning i antallet af besøgende fra Facebook og Instagram - også organisk.
  • Lavere pris pr. klik og højere ROAS ifm. kampagner målrettet nye mennesker.
  • Markant reduktion af frafald fra klik på annonce til visning af landingsside.
  • Smartere planlægning, eksekvering og evaluering af kampagnerne.

Kasper Kjærgaard
Digital Manager
Vero Moda

“Vi har fået en smartere tilgang til vores annoncering på de sociale medier, takket være bSocial. Deres kompetente rådgivning og professionelle tilgang til annoncering på sociale medier har hjulpet os med at fokusere på de nogle vigtige KPI´er.

Det løbende samarbejde og deres tekniske ekspertise har åbnet op for en række nye annonceformer, som har forbedret vores annonceafkast og været med til at binde vores ecommerce og SoMe bedre sammen.

Vi kan klart anbefale bSocial til både rådgivning og eksekvering!”

Ready to bSocial?

bSocial er skabt med en filosofi om, at markedsføring bør være inspirerende, underholdende og målrettet.

Kontakt Os